Dagsorden:
1. Godkendelse af sidste mødereferat: godkendt
2. Siden sidst ved formanden: gadebelysningen på den nye sti bag husene 22-28 virker igen. Der arbejdes fortsat på at få etableret den lovede beplantning ved samme sti. Der er nu etableret forebyggende foranstaltninger, så det påregnes, at der ikke vil blive yderligere problemer med oversvømmelse ved hus 28. Der var stor tilslutning til en meget dejlig sangaften. Ros til initiativtagerne.
3. Nytårs arrangement: det vedtages at gentage sidste års succes. Det betyder, at vi mødes og siger godt nytår til hinanden kl. 11 i fælleshuset. Der vil være lidt godt til ganen. Indbydelse kommer senere.
4. Orientering fra udvalgene:
A: Fest udvalg: der er 32 tilmeldt julefrokost d. 29.11.25. Udvalget bevilges penge til indkøb af nye duge til fælleshuset.
B: Fælleshusudvalg: der er kommet vand ind ved dørene i fælleshuset ved vinduespudsning. Vinduespudseren skal have det 3 dobbelte for at pudse på ”gammeldags” maner. Han foreslår, at han sætter mindre tryk på vandet, de steder, hvor der er problemer. Det forsøges.
C: Have udvalg: stort fremmøde og stor arbejdsiver ved afholdte havedag. De store træer foran fælleshuset har det ikke så godt. Det aftales, at få professionel rådgivning til, hvordan træerne kan få det bedre. Det skal vente til foråret. Bord/bænkesæt skal behandles til foråret. Det er blevet for koldt at gøre det nu.
D: Salg af andele: 2 handler er nu afsluttede
E: Teknisk udvalg: der arbejdes på at få lavet en service aftale til varmepumperne. Det er ikke et lovkrav, så det forsøges at lave en ikke alt for omfattende aftale. En udhusdør i hus 15 er beskadiget. Det aftales at udbedre skaden ved at reparere karmen. Døren fejler ikke noget. Lys ved værelser i fælleshuset tænder ofte om natten. Det forsøges løst.
F: Økonomi og lån: det ser også denne gang godt ud.
5. Eventuelt:
6. Nyt bestyrelsesmøde: d.15.01.26 kl.17 i fælleshuset