2026 03 24 REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING

BESLUTNINGSREFERAT af ordinær GENERALFORSAMLING i AB Marsvej,

afholdt tirsdag d.24.03.26 kl.19 i Fælleshuset

Formanden bød velkommen til den ordinære generalforsamling. 

Tilstede var 21 huse og 5 fuldmagter.

Dagsorden:

1)  Valg af dirigent, referent og stemmetællere.

Ole Rye Christensen blev valgt som dirigent og Bodil Mikkelsen som referent.

Stemmetællere blev Suzette Plambech Rasmussen og Anders Kousgaard Andersen.

Dirigenten konstaterede, at den ordinære generalforsamling var indkaldt rettidigt.

2)  Bestyrelsens beretning ved formanden:

2025 har været et forholdsvis stille år. Tilfredshed med, at vi fik installeret varmepumper. De har stort set fungeret tilfredsstillende. Det kan knibe lidt at få varmen op, når det er rigtig koldt. Teknisk udvalg vil stadig være behjælpelig med at indstille fyret. Økonomisk har det været en god investering, da elafgiften er sløjfet og gasprisen steget markant.

Arbejdet med forebyggelse af oversvømmelse ved husene 26-28 er færdiggjort.

Der har været løbene kontakt med kommunen angående beplantning mellem den nye sti og husene 22-28. Der er problemer med den entreprenør, som skulle forestå beplantningen og tidsrammen for beplantning er blevet skubbet flere gange. Sidst er det lovet enten nu eller til efteråret. Gadelamperne lyser heller ikke og skal åbenbart udskiftes af entreprenøren.

Ny lokalplan for området er under udarbejdelse. 7 yderligere boliger forventes opført.

I 2025 er der solgt 2 af vores huse. Husene er ikke solgt til nogle fra ventelisten. Der var rigtig mange fremvisninger i forbindelse med salgene og derfor har bestyrelsen ændret proceduren ved salg. Der vil fremover blive holdt ”åbent hus” for alle på ventelisten. Placeringen på listen vil fortsat blive fulgt, men antal på ventelisten, vil ikke længere blive begrænset

Bestyrelsen har besluttet at hæve kassererens honorar fra 3000 kr. til 5000kr årligt.

Dette var formandens sidste beretning, da han ikke modtager genvalg.

Formanden takker for et konstruktivt samarbejde i bestyrelsen. Ligeledes takkes medlemmer af de forskellige udvalg for at være medvirkende til, at foreningen forbliver levende og med plads til alle.

Bestyrelsens beretning blev enstemmigt vedtaget.

3)  Forelæggelse af årsrapport/budget samt godkendelse af årsrapport:

Foreningen havde i 2025 indtægter på 1.966.473 og omkostninger på 301.819. Det giver et resultat på 375.572 efter finansielle omkostninger. Beløbet fordeles til fremtidigt vedligehold og  restandel 83.592 overføres til egenkapital.

Nøgleoplysninger fremgår af årsrapporten side 18-21. Det er oplysninger, der skal gives hvert år.

Det fremgår, at andelsværdien af de store huse er på 687.972 og på de mindre huse 615.554.

Årsrapport og budget blev enstemmigt vedtaget

4)  Venteliste.

Der er 18 på vores venteliste. Der er som beskrevet i formandens beretning indført ny procedure ved salg.  Der afholdes ”åbent hus” for alle på ventelisten.

Ventelisten vil ikke længere være begrænset. Placeringen på listen vil forsat blive fulgt. Der sendes fortsat materiale ud om gensidige forventninger til beboere i foreningen.

5)  Valg til bestyrelsen:

Da formanden ikke ønsker genvalg foreslog bestyrelsen, at Ole Rye Christensen vælges som ny formand. Før afstemning redegjorde Ole for sin holdning til at gå ind i bestyrelsen. Han lægger vægt på samarbejde og fællesskab og ønsker at videreføre foreningens ånd. Der var ikke andre forslag til formand og Ole blev enstemmigt valgt.

Herefter skulle bestyrelsesmedlem Mogens Hansen på valg og desuden en afløser for Ole, som menigt medlem. Bestyrelsen foreslog genvalg af Mogens og valg af Janni Winther Kristensen.      Desuden blev Kim Hesseldahl Rasmussen forslået.

Mogens Hansen redegjorde for det arbejde, som han har varetaget i bestyrelsen. Han har en baggrund med stor økonomisk erfaring og har i foreningen især taget sig af samarbejdet med banken om vores lån. Desuden arbejdet med at få udarbejdet vores årsrapport på en måde, så vores faktiske økonomi blev tydeliggjort.

De 2 andre kandidater ønskede ikke at uddybe deres kandidatur.

AFSTEMNING: afstemningen foregik skriftlig  

Mogens fik 25 stemmer, Janni fik 13 og Kim 12. 1 stemmeseddel blank.

Som suppleanter til bestyrelsen: Bjarne Tastesen valgt som 1. suppleant

Anna Lise Bækkegaard blev valgt som 2. suppleant

6)  Valg af Revisionsfirma: Partner Revision vælges

7)  Forslag fra bestyrelsen om vedtægtsændring: de foreslåede ændringer i vores vedtægter paragraf 15.7 vedtages. Ændringerne vil betyde, at når en andel sættes til salg, vil sælger og bestyrelse hurtigst muligt gennemgå boligen. Desuden vil køber have 14 dage, mod nuværende 8, til at komme med mangelindsigelser. En beboer foreslog, at boligerne ved salg skal vurderes af en udefrakommende. Bestyrelsen arbejder videre med forslaget.

8)  Forslag fra beboerne:

Der er forslag om at forbyde vinduesvask med spulende vand. Der er enkelte steder, hvor der trænger vand ind, når der bliver vasket vinduer ved spuling. Der er en konstruktionsfejl ved vinduerne, som gør at vandet nogle steder kan trænge ind. Bestyrelsen foreslår, at det som tidligere aftalt henstilles, at vinduespudseren sætter trykket ned ved spulingen. Dette blev aftalt.

9)  Eventuelt:

Fælleshusudvalget orienterer: der har været problemer både på værelser og i huset med lugtgener. Det anbefales at tjekke værelserne inden, at man får gæster. Hæld evnt. lidt vand i ristene, så udtørrer vandlåsene ikke. Måske er det dem, der giver dårlig lugt. Det er andelshavernes pligt at tjekke, om værelserne er gjort rent efter udlejning.

Tak for mange dejlige hjemmestrikkede karklude.

Opfordring til, at der ikke parkeres på vejen. Vi har en fin P-plads.

Den afgående formand orienterer: i morgen aften er der indkaldt til generalforsamling i grundejerforeningen. Der er fremsendt et vidtgående forslag om kontingentbetaling. Vi opfordres til at møde op.

Mogens takker den afgående formand for et godt stykke arbejde i bestyrelsen. Han roses især for at være vel forberedt og god at samarbejde med.

Andelshaver gør opmærksom på, at der måske skal findes en ny formand for haveudvalget. Haveudvalget tager sig af det.

Som dirigent:                                                                        Som referent:

____________________________                       ___________________________

Ole Rye Christensen                                                         Bodil Nygaard Mikkelsen

Som bestyrelse:

____________________________                        ____________________________

Ole Rye Christensen                                                          Bodil Nygaard Mikkelsen

____________________________                         ____________________________

Mogens Hansen                                                             Janni Winther Kristensen

___________________________

Ulla Meilgaard Vejvad