2023 02 16 Referat af bestyrelsesmøde nr. 88

AB Marsvej

Referat af bestyrelsesmøde nr. 88

Torsdag d. 16.02.23 kl.13 i Fælleshuset

Dagsorden:

1: Godkendelse af sidste mødereferat: Godkendt

2: Besøg af bankrådgiver: Nordea har haft en mand ude og vurdere værdien af vores boliger. Vurderingen skal benyttes i forhold til eventuel optagelse af nye lån i forbindelse med fremtidig varmeforsyning. Der er et lille fald i vurderingen af boligernes værdi, men der vil igen komme en stigning med etableringen af ny varmeforsyning. Rådgiveren fremlagde forskellige lånemuligheder og bestyrelsen valgte 2 Låneformer med 20 eller 30årige lån. (valgt ud fra størst mulig sikkerhed i den fremtidige økonomi) Rådgiveren laver nye beregninger med henholdsvis etablering af både varmepumper og solceller og kun varmepumper. Det ser ud til at vi kan udskifte vores gasfyr uden at få store huslejestigninger. Rådgiveren anbefalede at vores revisor vurderer bankens oplæg til Finansiering.

3: Siden sidst ved formanden: Fremsendt forslag fra NGS: NGS har fremsendt materiale vedrørende besparelser for de enkelte huse ved etablering af solceller på tagene. Der er ikke så stor forskel på besparelserne for husene, selv om de ligger forskelligt i forhold til solen. Der ser ikke ud til at være en økonomisk gevinst ved at etablere solceller, men jo fortsat en investering i vores miljø.

Lokalrådet: 2 fra bestyrelsen deltog i et fællesmøde for foreninger i Gjessø d. 9 februar. Lokalrådet er særlig aktiv omkring skole, bus, købmand og vej. Der bliver etableret en fond for Gjessøs børn. Her kan skole og foreninger kunne søge penge til forskellige aktiviteter for børn. Vi har et aktivt lokalråd, som især fremhævede at have kæmpet for bevaring af vores bus

Silkeborg kommune: der kan søges penge fra en pulje f.eks. til etablering af biodiversitet. Ansøgning er i gang.

Hjerteløbere: har 2 hjerteløbere i foreningen, men vi forsøger at få etableret et genopfrisknings kursus for interesserede.

4: Høringsskrivelse fra Silkeborg kommune: der er ingen protester over forslaget til beplantning af stien bag husene 22-28. Der sendes svar til kommunen.

5: Budget til have- og fælleshusudvalg: der bevilges 5000 kr. til fælleshusudvalget og 3.500 til have udvalget. Tallene er taget ud fra det forbrug udvalgene har haft gennem de sidste 5 år.

6: Orientering fra udvalgene:

a: Festudvalget: har købt duge til alle borde. Forbereder ølsmagning d.28. april.

b: Fælleshusudvalget: intet nyt.

c: Have udvalg: datoer for havedage udsendt.

d: Teknisk udvalg: Udvalget har gennemgået vores fælles vedligeholdelsesplan og foreslår at vores murværk tilføjes i planen. Udvalget foreslår at hæve det beløb vi afsætter til vedligehold af vores huse. Dette skal tages op på budgetlægningsmøde næste år. Udvalget oplyser, at service på varmepumper vil koste ca. 2000-3500 pr. hus pr. år.

e: Salg af andele: ingen andele til salg.

f: Økonomi og Lån: udkast til årsregnskabet gennemgås og herefter kommer der møde med revisor.

7: Eventuelt:

8: Næste bestyrelsesmøde: 28.02.23 kl. 19 i Fælleshuset

   

  • Ulla Vejvad

Skriv et svar

2023 02 16 Referat af bestyrelsesmøde nr. 88

2024 04 08 REFERAT AF BESTYRELSESMØDE NR 99