2023 08 23 Referat af bestyrelsesmøde nr. 92

AB Marsvej

Referat af bestyrelsesmøde nr. 92

Onsdag d.09.08.23 kl.10 i Fælleshuset

Dagsorden:

1: Godkendelse af sidste mødereferat: Godkendt

2: Siden sidst ved formanden: Vi har fået ny police vedrørende vores fælles arbejdsskadeforsikring. Vi skal være opmærksom på, at vi har en sådan forsikring, hvis nogen skulle komme til skade under vores fælles arbejde.

Det er nu oplyst, at der midt i september kan ansøges om tilskud til etablering af varmepumper. Bestyrelsen forsøger at søge om tilskuddet.

3: Onlinebooking af sal og værelser-opfølgning: Bestyrelsen vil afholde møde med en, som kan etablere onlinebooking i forbindelse med vores hjemmeside. Det anslås at være en engangsinvestering på 6-7000 kr.

4: Regnvandstønder-opfølgning: Det besluttes, at foreningen opgiver at etablere regnvandstønder. Fordelene kan ikke opvejes af udgifter og gener ved tønderne. Alle, som ønsker det, kan selv etablere en regnvandstønde og teknisk udvalg kan være behjælpelig med opsætningen.

5: Nyt fra udvalgene:

a: Festudvalg: der er inviteret til grillfest på lørdag efter petanqueturneringen.

b: Fælleshusudvalg: udvalget har holdt ferie og beboere har selv skullet skrive sig på til leje af værelser. Der har været enkelte udlejninger og ingen problemer med det.

c: Have udvalg: Have udvalget ønskede et ekstra bord-bænkesæt, hvilket bestyrelsen har bevilget.

d:Teknisk udvalg: der begynder så småt at være problemer med nogle af vores fyr. En enkelt varmtvands- beholder drypper.

e: Økonomi og lån: ser ud som forventet.

f: Salg af andele: hus 34 er solgt til overtagelse 1.09.23. I slutningen af juni blev der udsendt opkrævninger til dem, der står på vores venteliste. Nogle er sprunget fra, men der er fortsat 5 på listen og yderligere en på vej.

6: Eventuelt: opfordring til alle om at bruge vores hjørner mellem hus 6 og 8 og hus 28 og 30. Skriv rundt, hvis du f.eks. har lyst til bål sammen med andre, fredagsbar eller spis sammen ??? alle ideer modtages.

7: Næste møde: onsdag d. 27. september kl.10 i Fælleshuset

 

  • Ulla Vejvad

Skriv et svar

2023 08 23 Referat af bestyrelsesmøde nr. 92

2024 04 08 REFERAT AF BESTYRELSESMØDE NR 99