Onsdag d.09.10.2024 kl.10.00 i Fælleshuset
Dagsorden:
1: Godkendelse af sidste mødereferat: godkendt
2: Siden sidst ved formanden: der er nu 13 skrevet op på vores venteliste. Det besluttes, at vi lukker ventelisten, når der er 15 på listen.
Beplantning ved den nye sti bag husene 22-28 bliver ikke iværksat i år.
Evaluering af møde med Gjessøparken: der var en god meningsudveksling og indbyrdes inspiration. Det aftales at holde møde igen efter et par år eller ved behov.
3: Opfølgning angående solceller: vi har fået 2 overslag fra lokale håndværkere. Der vil blive en drøftelse på et fællesmøde med henblik på hvorvidt bestyrelsen skal arbejde videre med etablering af solceller.
4: Ny værdiansættelse og fastansættelse af ekstraordinær generalforsamling/fællesmøde: det aftales at afholde en ekstraordinær generalforsamling TIRSDAG D. 26 NOVEMBER kl. 19 i Fælleshuset. Vi skal tage stilling til den nye værdiansættelse af vores huse. Indkaldelse med dagsorden vil følge.
5: Nyt fra udvalgene:
A: Festudvalg: Udvalget har fået et nyt medlem. Susan fra hus 9.
B: Fælleshusudvalg: booking systemet fungerer for udvalget. Der har været lidt problemer med mange døde insekter i huset. Udvalget gør ekstra rent efter sommerferien.
C: Haveudvalget: en hækklipper er i stykker. En ny købes.
D: Teknisk udvalg: hus 13 og hus 22 har nu fået algebehandling af tagene. Der er en svag forbedring efter 1. behandling.
Flere huse har haft brug for påfyldning af vand på de nye varmeanlæg. Det varme vand forsvinder, hvis der mangler vand på anlægget. Kontakt teknisk udvalg, hvis du bliver usikker. Måleren må komme ned på sidste trekant inden påfyldning.
Inddækning af gasskab trækker ud, men det forventes at komme.
Nogle huse har fået skiftet kølerør. Der blev udarbejdet en mangelliste, efter etableringen af varmepumperne. Arbejdet er endnu ikke blevet iværksat, men håndværkerne kommer på fredag d. 11.10. Der er skrevet ud til alle beboere.
E: Økonomi og lån: det ser som sædvanlig godt ud.
Det er undersøgt hvorvidt etablering af varmepumperne har indflydelse på vores forsikringsforhold. Der er ingen ændring.
Når vi kører med vores fælles trailer, er det den kørende bils vejhjælp, der skal træde i kraft, hvis traileren går i stykker, og der bliver brug for transport hjem.
Hvis man kommer til skade, når man arbejder for andelsforeningen, er det at betragte som en arbejdsskade.
F: Salg af andele: intet nyt
6: Eventuelt: intet
7: Nyt bestyrelsesmøde: fredag d. 15.11.24 kl.10 i Fælleshuset