2023 09 27 Referat af bestyrelsesmøde nr. 93

AB Marsvej

Referat af bestyrelsesmøde nr. 93

Onsdag d.27.09.23 kl.10 i Fælleshuset

Dagsorden:

1: Godkendelse af sidste mødereferat: Godkendt

2: Siden sidst ved formanden: Der var gravning i gang bag husene 22-28. Vores skelpæl er taget op og stien forsøgt lagt på vores grund. Det blev stoppet. Bygherren har tilsyneladende ikke haft den nye lokalplan.

Der er kommet nye labels på vores affaldscontainere. Vi skal nu sortere tekstil, der ikke længere kan genbruges. Det skal i gennemsigtige plasticposer og i papcontaineren.

3: Onlinebooking af sal og værelser-opfølgning: Der er afholdt møde med IT-ekspert. Vi får etableret et helt nyt system som både indeholder vores hjemmeside og bookings system.

4: Status vedrørende ansøgning om tilskud til varmepumper: Bestyrelsen har indsendt ansøgning om tilskud til varmepumper. Der er ikke kommet svar på ansøgningen. Det har været en vanskelig proces at søge på Andelsforeningens vegne. Vi har en kvittering på, at ansøgningen er modtaget, og prøver at rykke for svar.

5: Forespørgsel fra beboer om etablering af Genvex klimaanlæg i eget hus: Vi må gerne installere Genvex anlæg for egen regning. Anlægget vil være en forbedring af boligen og afskrives efter reglerne. I en salgssituation står beboer selv med ansvaret, hvis køber ikke vil betale for anlægget.

6: Ansøgning om dækning af udgift til vedligehold af gulvene i Fælleshuset: Det er 4 år siden gulvene i Fælleshuset er blevet renset og behandlet. Vi har igen fået tilbud fra Garant. Udgiften bliver omkring 5000 kr.

7: Nyt fra udvalgene:

a: Festudvalg: der er gang i forberedelser til julefrokost. Husk kryds i kalenderen lørdag d.25. november.     

b: Fælleshusudvalg:  udgifter til planter i krukkerne overgår til have udvalget.

c: Have udvalg:

d: Teknisk udvalg: Der er fortsat lidt problemer med enkelte fyr. På det seneste har fyret i Fælleshuset drillet. Skulle det gå helt galt, kan det komme på tale at udskifte fyret i Fælleshuset. Der er alligevel ikke tilskud til det fyr.

Teknisk udvalg har drøftet evt. algebehandling af tage. Det vil koste 22.500 kr. Behandlingen skønnes kun at have kosmetisk værdi.

Der har været foretaget fugearbejde i 2 dage. Der mangler fortsat 9 huse, som gemmes til næste år.

e: Økonomi og lån: som sædvanlig, ser det godt ud.

f: Salg af andele: Ingen andele til salg, men 9 på venteliste. Spørgsmålet rejses, om vi evt. skal gøre mere for at oplyse kommende tilflyttere om selve andelstanken. Hvad forventes af hinanden?

6: Eventuelt: En beboer spørger, hvorvidt bestyrelsen skal give tilladelse til at sætte Troldtekt plader på loftet. Det er indvendigt vedligehold og kræver ikke bestyrelsens accept. Det betragtes ikke som forbedring af huset, da der bare skal være et loft.

7: Næste møde: onsdag d. 08.11.23 kl.10 i Fælleshuset

 

 

  • Ulla Vejvad

Skriv et svar

2023 09 27 Referat af bestyrelsesmøde nr. 93

2024 04 08 REFERAT AF BESTYRELSESMØDE NR 99