2024 06 26 REFERAT AF BESTYRELSESMØDE NR 101

Onsdag d.26.06.2024 kl.10.00 i Fælleshuset

Dagsorden:

1: Møde med vores bankrådgiver Vivi Hofsted, Nordea: Status på økonomien vedrørende etablering af varmepumper er, at vi har et lånebehov på ca. 500.000 kr. De er pt. hævet på vores byggekredit.

Nordea vil gerne støtte den grønne udvikling med fordelagtige lån. Vivi gør opmærksom på, at det er positivt, at vi har investeret i varmepumper og også, at det er vigtigt i fremtiden, at vi fortsætter med at investere i bæredygtige løsninger. Hvis vi ikke følger med i udviklingen, kan vi forvente, at vores huse bliver mindre værd. Bæredygtige løsninger giver positive energimærker.

Vivi gennemgik den nye lov ang. værdifastsættelse af vores huse. Vi havde selv punktet på til sidste bestyrelsesmøde. Hun støttede vores foreløbige konklusion, som vil blive behandlet på en kommende ekstraordinær generalforsamling.

Vivi gør opmærksom på, at vi har nogle gode lån i foreningen.

2: Godkendelse af sidste mødereferat: Godkendt

3: Siden sidst ved formanden: Vi har fået en indbydelse fra Gjessøparken til at mødes d. 14.08 kl. 19.30 i deres Fælleshus. Flere af bestyrelsen deltager.

4: Solceller: Vi undersøger fortsat mulighederne og indhenter konkret tilbud. Vi beder Nordea komme med et lånetilbud på omkring 2 mill.

5: Vedligeholdelsesplan: Teknisk udvalg har lavet forslag til ny Vedligeholdelsesplan. I den forbindelse bevilges nødvendigt udstyr til at lave forsøg med, at udvalget selv udfører algebehandling på vores huse.

Bestyrelsen vil foreslå, at vi fortsat afsætter 75 kr./m2 til fremtidig vedligeholdelse.

Vi vil skifte de forskellige dele af husene efter behov (vinduer, døre osv.). 

Hvis en beboer får pudset vinduer, og det giver anledning til, at der løber vand ind, kan teknisk udvalg ikke gøre noget ved det. (skift måden at få pudset vinduerne på).

6: Nyt fra udvalgene:

a: Festudvalg: der arbejdes med grillaften i forbindelse med petanqueturnering d. 16. august.

b: Fælleshusudvalg: intet nyt

c: Haveudvalget: intet nyt

d: Teknisk udvalg: Gas er nu afkoblet ved hovedledningen og målerne taget ned. De sidste tage bliver repareret i uge 29. Fugningsarbejde ved vinduer videreføres uge 33.

e: Økonomi og lån: Bestyrelsen vedtager at optage et 20-årigt kontantlån på 500.000 kr.

f: Salg af andele: Der har været lidt uheldige reaktioner på vores udsendte informationsmateriale, så det bliver nyvurderet. Der er lige sendt nye opkrævninger ud til de personer, som står på ventelisterne.

7: Eventuelt:

8: Nyt bestyrelsesmøde: 14.08 kl.10

 

 

Skriv et svar

2024 06 26 REFERAT AF BESTYRELSESMØDE NR 101

2024 04 08 REFERAT AF BESTYRELSESMØDE NR 99